Fanø Marineforenings ordinære generalforsamling
lørdag 08-02-2025 kl. 1000.
Fremmødte bestyrelsesmedlemmer: Kel Sørensen, Mette Jensen, Mads Larsson, Dennis Villadsen, Karen Marie Matras, Hans Christian Jensen.
Fraværende: Hans Novrup (Sekretær).
Mødet blev åbnet med flaghejsning og kongesangen.
Formanden bød velkommen til ”Fanø Marineforenings” generalforsamling og specielt velkommen til de nye medlemmer som er kommet til i årets løb.
Fanø Marineforening bliv stiftet den 28. november 1944 og den første generalforsamling blev holdt for 80 år siden, den 4. marts 1945.
Hvis der er blevet holdt generalforsamling hvert år siden foreningens stiftelse, så dette er generalforsamling nr. 80.
Den første Generalforsamling havde samlet 36 medlemmer ud af en medlemsskare på 80. Det er ca. halvdelen, meget godt når man tænker at mange af medlemmerne var til søs.
I dag er vi 25 medlemmer tilstede.
Vi håber på en god debat om Marineforeningens virke og håber vi får nogle brugbare forslag om Foreningens videre arbejde.
Inden vi går over til dagsordenen, vil jeg gerne nævne, at vi siden sidste generalforsamling, har mistet 4 af vores kammerater der er afgået ved døden.
Flaget sættes på halv. Det er: Egil Aagaard, Jørn Mulbjerg (Mulle), Peter Anton Nyhus, Brøndby og Johannes Møller Hansen (Store Johannes).
Vi rejste os og mindes dem med et øjebliks stilhed. Vi vil ære og værne deres minde. (tak) Flaget hejses.
Valg af dirigent.
Peter Messmann blev enstemmigt valgt. Han konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt i henhold til opslag på hjemmesiden samt i Fanø Ugeblad.
Formandens årsberetning.
Indledning:
Kære venner, medlemmer af Fanø Marineforening. Så skriver vi 2025 og jeg skal her forsøge at gøre status for det år der er gået siden sidste generalforsamling samt visioner for fremtiden.
Lad os starte med det vigtigste, medlemmerne:
Ved udgangen af 2023 var vi 102 og ved udgangen af 2024 var vi 107 altså en fremgang på fem medlemmer. Blot det at fastholde medlemstallet er faktisk positivt, vi vil dog stadig gerne have nye, gerne yngre medlemmer.
Gennemsnitsalderen er nu 67 år. Vores 107 medlemmer er tilsammen 7.187 år, 18 medlemmer er over 80 år. Det siger sig selv vi skal have yngre medlemmer. De 10 nye medlemmer har en gennemsnitsalder på 56, så det går den rigtige vej.
På landsplan er vi nu på ca.7.650 medlemmer.
Ingen har udmeldt sig og ingen er blevet slettet pga. restance og 4 er døde.
Til gengæld har vi også fået nye medlemmer siden sidste generalforsamling:
10 personer. Ganske fint. De nye medlemmer er:
Hans Jørgen Højrup, Anders Burmeister, Jørgen Pedersen, Marc Bisgaard Andersen, Michelle Pedersen, Anders Lauridsen, Bent Johansen, Solveig Bertelsen, Debbie Villadsen, Frank Vejstrup Larsen
Heraf er 1 fra Søværnet, 1 fra handelsflåden og 8 andet. Velkommen til alle.
Bestyrelsen:
Jeg vil gerne takke bestyrelsen for et rigtig godt samarbejde i det forgangne år, tak for den indsats i ydet, i har alle bidraget til et godt samarbejde og udført de opgaver der har været nødvendig for at vores Forening kunne trives.
I løbet a 2024 mistede vi to bestyrelsesmedlemmer, en gik fra borde og en forlod bestyrelsen, så vi har arbejdet 2 mand for kort i en længere periode.
B.la. har vi afviklet 14 arrangementer og over 100 barvagter i 2024, det skylder vi jer stor tak for. Uden en dedikeret bestyrelse ville det ikke kunne lade sig gøre. Jeg vil bede bestyrelsen rejse sig og så giver vi dem en stor hånd.
Vi har altid brug for hjælp arrangementer og vedligehold af matriklen, så meld jer gerne til at hjælpe med forskellige opgaver.
Der ligger en liste på hvert bord, hvor i kan skrive jer på hvis i har lyst til at hjælpe med arrangementer, vedligehold eller tage en barvagt ind i mellem.
Aktiviteter:
Sidste år havde vi planlagt 14 arrangementer.
Vores udflugt til Strandingsmuseet Sct. George blev aflyst, der var kun 14 tilmeldte.
Til Fregatskydning mødte kun 7 mand, skuffende fremmøde.
I april arrangerede vi et foredrag ”Tre generationer i Søværnet”. Der kom 4 bestyrelsesmedlemmer, et medlem og en ude fra. Det er anden gang vi har arrangeret foredrag med ringe tilslutning, så vi er enige om at vi ikke arrangerer flere foredrag.
Grillfesten (23), de to medlemsaftener med partnere (16), Marthe aften (11), Julefrokost og Juleafslutning var rimelig besøgt. Det var hyggelige arrangementer med god stemning. Vi ser desværre færre tilmeldinger hvert år, men det er der flere grunde til og det må vi vænne os til.
Derudover var vi, sammen med Ribe Marineforening, inviteret til Esbjerg Marineforenings arrangement ”Bal på kajen”. 15 gaster fra Fanø deltog og vi hyggede os, det var et rigtig godt arrangement. Kommer igen til sommer, kan varmt anbefale at i tilmelder jer.
Mads arrangerede, sammen med Fanø i Atlantvolden, en tur til marinehjemmeværnsbunkeren i Buegangen i Esbjerg. En fantastisk oplevelse.
Igen i år var der kransenedlæggelse den 4. maj, sammen med spejderne hvor 4-5 medlemmer mødte op.
For andet år holdt vi åbent hus i forbindelse med Fannikerdagene, hvor rigtig mange lagde vejen forbi os for at høre om Foreningen og sejlskibstiden. Vi havde ingen omsætning, så vi er blevet enige om ikke at gentage det i år.
Arrangementer 2025:
Vi forventer at holde en medlemsaften med partner engang i april.
Pga. manglende tilslutning til vore arrangementer, kommer der ikke en aktivitetskalender i år, i hvert fald ikke lige med det samme.
Den nye bestyrelse skal lige diskutere om vi skal fortsætte med den traditionelle aktivitetskalender eller vi skal fjerne nogen, eller have nye arrangementer.
Vi lytter gerne til jeres ideer.
Huset m. v.:
Vi havde sat to lørdage af til vedligehold af matriklen.
Vi fik rengjort og malet de to udhuse og plankeværk ind til naboerne, Udskiftet rådne planker på udhus, renset og rengjort tagrender, rep. skur til haveredskaber, havemøbler og fliser højtryksrenset, luget for ukrudt, hovedrengøring og pudset messing.
Tak til alle dem som gad tage to lørdage ud af kalenderen og hjælpe til med at vedligeholde vores Forening.
Som bekendt har vi haft en utæthed i taget over baren, som har givet vandskade i loftet, så vi har været nødsaget til at udskifte nogle plader.
Det klarede vi uden håndværker. Dennis og Mads rev en dag ud af kalenderen og tog sig af den opgave. Tak for det.
Da vi syntes vi bruger for meget i varme, har vi haft besøg af en ekspert fra Botjek i Esbjerg for at se på huset og tegninger og vurdere om vi bør efterisolere huset.
Dommen var at huset er isoleret nok, konsulenten evaluerede den til energimærke B.
Vi vil udskifte gummilister i vinduerne og fjerne den gamle udluftning ved næste vedligeholds dag.
Kanonen:
I 1992 lånte Fanø Marineforening en 24 pd forladerkanon på rapert og 10 kanonkugler fra Søværnets Museumsmagasin.
I oktober faldt kanonen af raperten, som var lavet af fyrtræ og pilrådden.
Vi har ikke skænket kanonen en tanke i mange år, så derfor ikke vedligeholdt den.
Der skete ikke noget men det kunne have gået helt galt.
Jeg aftalte med Havnefogeden at kommunen kørte kanonen ud på materialegården indtil vi fandt ud af hvad vi skulle stille op med den.
Peter Willumsen foreslog at vi skulle søge fonde så vi kunne lave en ny rapert. God ide, så Peter har nu været i gang i over to måneder.
Han har fundet originale tegninger og bedt Arne Wohlert om et tilbud. Det har han lige modtaget. Den kommer til at koste 81.250 kr. og levering inden for et halve år.
Fondsansøgningerne bliver afsendt en af dagene. Der bliver b.la. søgt i Fanø Sparekasse, J. Lauritzen, Claus Sørensen.
Økonomi:
Økonomien vil kassereren redegøre for, og uddybe. Jeg skal blot konstatere at foreningen stadig har en sund og god økonomi som nok skal bære foreningen igennem de kommende år.
Desværre er udviklingen gået den vej, at det er blevet meget besværlig at lave bogføring, både dokumentation til banken, indbetalinger i banken, elektroniske fakturer og andre besværligheder for foreningen.
Jobbet som kasserer er nærmest en halvtids stilling.
Heldigvis fortsætter Mette de næste to år.
Landsbestyrelsen:
Jeg tror vi må sige at Landsbestyrelsen arbejder for sig og afdelingerne for sig. Vi har på flere sendemandsmøder talt for at afdelingerne blev mere inddraget i beslutninger som vi i den sidste ende alligevel skal betale for.
Senest har de brugt over 40.000 kr. på en event kalender som vi ikke kan se hvad vi skal bruge til.
Hvor mange af jeg vil gå ind på Danmarks Marineforeningens hjemmeside for at se hvornår næste arrangement er på Fanø og tilmelde jer der? Så hellere gå direkte til vores egen hjemmeside eller skrive jer på listen i foreningen.
HUSK også at fortælle os om ændringer i tlf. og mailadresser
Afslutning:
Det var alt fra mig, og jeg vil afslutte med at opfordre til, at vi fortsat står sammen om at bevare ”Fanø Marineforening” som et godt og velfungerende fristed, uden sociale skæld og hvor kammeratskabet er i højsæde.
Inden vi går over til næste punkt på dagsordenen, har vi lige lidt pynt vi skal have delt ud.
Jubilæer:
Både Mette Jensen og Erling Christiansen har 25-års jubilæum. Hjertelig tillykke til jer begge.
Fremlæggelse af årsregnskabet til godkendelse.
Kassereren gennemgik 2024 årsregnskabet til godkendelse.
Årets resultat per 31. december 2024.
Omsætning | |
Barsalg | 33600 |
Kisten | 18950 |
Tøj | 6890 |
Arrangementer | 32275 |
Kontingenter | 38675 |
Bank | 35207 |
Kontant | 4100 |
Årets omsætning | 169702 |
Omkostninger | |
Vareforbrug | 56576 |
Adminstration | 14982 |
Arrangementer | 16449 |
Marinestuen | 70271 |
Kontingent | 16370 |
Grundskyld | 8270 |
Årets omkostninger | 182919 |
Årets resultat | -13216 |
Marinestuen | |
Vedligeholdelse | 15028 |
Rengøring | 9048 |
Forsikringer | 8284 |
El | 3209 |
Vand | 3740 |
Renovation | 4481 |
Varme | 17981 |
Nye investeringer | 8497 |
I alt | 70271 |
Balance pr- 31. dec. 2024 | |
Aktiver | |
Kassebeholdning | 2000 |
Varelager | 6500 |
Garantkonto | 35000 |
Ø-konto | 218527 |
Foreningskonto | 76002 |
Lindevej 12 | 510000 |
I alt | 848029 |
Passiver | |
Egenkapital Primo | 861246 |
Årets resultat | -13216 |
I alt | 848029 |
Regnskabet blev godkendt.
Uddybende kommentarer fra Kassereren:
Som I alle kan se af det omdelte regnskab for 2024, har vi haft et underskud på godt 13.000 kr.
Dette skyldes hovedsalig en langt mindre omsætning i baren og kisten og da det også er småt med tilmeldinger til vore arrangementer, er indtjeningen også kraftig dalende der.
Men også det faktum, at vi i 2024 ikke har fået det fulde beløb af ejendomsskatten tilbage af kommunen. Dette skyldes, at loven er lavet om, så grundskylden på gode 8.000 kr. nu skal betales til staten. Formanden har søgt Skat om refusion, og vi afventer et forhåbentligt positivt svar.
Desuden har vi haft en del udgifter i forbindelse med et utæt tag og indkøb af ny grill.
Administrationsudgifterne er også rimelig høje i år. I 2024 deltog foreningen med to mand i tronskiftet for Kong Frederik – et extra beløb på ca. 2.500. Desuden er banken meget flittig til at opkræve gebyrer for alt tænkeligt og utænkeligt.
Men alt i alt ser vores økonomi god ud med omkring 330.000 i likvide midler.
Indkomne forslag og forslag fra bestyrelsen.
Ingen forslag.
Indskud og kontingent.
Hovedforeningen har i 2024 varslet en mulig kontingentforhøjelse. Det bliver alligevel ikke aktuelt, så bestyrelsen foreslår at vi fortsætter med at betale et årligt kontingent på 375 kr.
Det blev enstemmigt vedtaget.
Valg til bestyrelsen.
Følgende på valg:
Kasserer | A | Mette Jensen | Genopstiller | 2 år |
Bestyrelsesmedlem | B | Mads Larsson | Genopstiller | 2 år |
Bestyrelsesmedlem | C | K.M. Matras | Genopstiller | 2 år |
Bestyrelsesmedlem | D | Dennis Villadsen | Genopstiller | 2 år |
Bestyrelsesmedlem | E | Hans Novrup | Genopstiller | 1 år |
Suppleant | F | Debbie Villadsen | Modtager nyvalg | 1 år |
Suppleant | G | 1 år |
Ingen i forsamlingen havde lyst til en plads i bestyrelsen, så alle blev genvalgt.
Debbie Villadsen havde før generalforsamlingen ytret ønske om blive valgt ind som suppleant. Mik Andersen ville også gerne vælges som suppleant, så Debbie og Mik bliver vores nye kollegaer i bestyrelsen, Velkommen.
Valg af revisor, flagbærer og sendemænd.
Revisorer på valg:
Peter Messmann og Erik Egelund. Begge blev genvalgt.
Jens Martin Christiansen blev genvalgt som suppleant.
Flagbærer på valg:
Mads Larsson, Hans Christian Elver Jensen og Jens Martin Christiansen blev genvalgt.
Bestyrelsen udpeger sendemænd.
Eventuelt.
Medlem Finn Dynt, som bor i Næstved, men ofte er på Fanø, spørger om det er muligt at lægge arrangementerne på lørdage i stedet for søndage. Der er flere af vores medlemmer som ikke bor på Fanø, som måske kunne have samme ønske.
De fleste af vore arrangementer ligger fredag eller lørdag, med vi har også et par på søndage. Bestyrelsen vil diskutere forslaget.
Udlejning af vore lokaler
Der blev spurgt om det kunne være muligt at leje vores lokaler en hel dag eller en hel weekend, hvor vi så skal holde helt lukket for medlemmerne.
Det blev også foreslået at vi skulle sætte lejen op til 1.000 kr. eller mere per dag.
Dette blev diskuteret, der var argumenter for og imod.
Vi har taget alt til os og vil gå hjem og snakke det igennem.
Afrunding.
Peter Messmann takkede for god ro og orden.
Formanden takkede for et pænt fremmøde. Han efterlyste flere deltagere i Nytårskuren den 15. februar.
Konstituerende bestyrelsesmøde afholdes umiddelbart efter generalforsamlingen i dag.
Referat
Kel Sørensen
Formand